Plenarbehandlingen

Forslag vedtages altid formelt på Europa-Parlamentets plenarmøde i Strasbourg eller i Bruxelles. Forslag kan vedtages under såvel første-, anden- som tredjebehandlingen. Det afhænger helt af, om der er tale om lovgivningsforslag eller ikke-lovgivning og af, hvilke procedurer de vedtages efter. Når et forslag skal til afstemning, vil det normalt begynde med en debat. Under debatten præsenterer Parlamentets ordfører sit udkast til den betænkning, han ønsker at afgive om forslaget. Herefter vil de øvrige politiske gruppers ordførere og andre medlemmer komme med deres indlæg.

Europa-Parlamentet vil ikke umiddelbart herefter stemme om forslaget, idet forhandlinger og afstemninger foregår adskilt. Afstemningerne finder normalt sted i store blokke midt på dagen på tirsdage, onsdage eller torsdage, hvor Parlamentet stemmer om alle de færdigforhandlede sager.

Parlamentet indleder afstemningerne i plenum med at stemme om ændringsforslagene, hvorefter Parlamentet ligesom under udvalgsbehandlingen vil gå over til at stemme om kommissionsforslaget som helhed.62 Afslutningen på Parlamentets førstebehandling sker dog først med Parlamentets vedtagelse af den såkaldte lovgivningsmæssige beslutning om forslaget. Parlamentet vil dog ofte vælge at udskyde vedtagelsen af den lovgivningsmæssige beslutning. Formålet med denne udskydelse er, at Parlamentet kan presse Kommissionen eller Rådet til at støtte sine ændringsforslag med den indirekte trussel, at Parlamentet ellers ikke er villig til at vedtage det samlede forslag.

Parlamentet vil derfor normalt bede Kommissionen om at tilkendegive sin holdning til de vedtagne ændringsforslag, før man formelt afslutter sin førstebehandling. Hvis Parlamentet ikke er tilfreds med Kommissionens svar, kan det beslutte at sende forslaget tilbage til fornyet udvalgsbehandling og på den måde øge presset på Kommissionen og på Rådet.