Er der spærregrænser ved valget til Europa-Parlamentet?
Ja i 15 af EU's 28 medlemslande er der en spærregrænse ved valget til Europa-Parlamentet på mellem 3 og 5 procent?
Medlemslandene har mulighed for at indføre en spærregrænse på op til 5 procent af de afgivne stemmer. I Danmark er der ingen spærregrænse, men bl.a. vores naboland Sverige har en spærregrænse på 4 procent.
Europa-Parlamentet selv opfordrer medlemslandene til at indføre spærregrænser, så man sikrer, at Parlamentet kan fungere på en tilfredsstillende måde.
For medlemslande med få pladser i Europa-Parlamentet kræver det ofte mere end 5 procent af stemmerne at få et mandat, hvilket gør spærregrænser overflødige.