Præsidentvalg

Valget til Europa-Parlamentet har denne gang en helt ny dimension i forhold til de tidligere valg - i hvert fald hvis man spørger Europa-Parlamentet selv!

Med Lissabontraktaten blev der indført en formulering om, at Det Europæiske Råd (EU's stats- og regeringschefer) ved udpegningen af den kommende formand for Europa-Kommissionen skal tage hensyn til udfaldet af valget til Europa-Parlamentet.

Hvad betyder det?

Europa-Parlamentet har tolket formuleringen i den retning, at stats- og regeringscheferne skal tage hensyn til, hvilke af Europa-Parlamentets syv politiske grupper der får flest stemmer ved valget, og nominere den kandidat, som den politiske gruppe med flest stemmer har udpeget. 

EU's stats- og regeringschefer er ikke nødvendigvis helt enige i den fortolkning af bestemmelsen. De vil givetvis mene, at der godt kan tages hensyn til udfaldet af valget uden nødvendigvis af nominere kandidaten fra den største politiske gruppe. Hvordan det konkret kommer til at gå, er der ingen der kan spå om på nuværende tidspunkt. Europa-Kommissionens formand skal dog i sidste ende godkendes af et såkaldt absolut flertal i Europa-Parlamentet, hvilket svarer til mindst 376 ud af de 751 medlemmer.

Hvilken konsekvens har det?

Konkret betyder det, at Europa-Parlamentets politiske grupper har været igennem en proces, hvor de fleste af grupperne har nomineret en kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen.

De politiske gruppers nominerede kandidater kan så debattere forskellige europæiske spørgsmål på EU-niveau i modsætning til debatterne i medlemslandene med nationale kandidater, der i sagens natur ofte fokuserer på mere nationale spørgsmål. 

Hvis Europa-Parlamentets fortolkning holder stik, så betyder det jo også, at ved at stemme på en given dansk kandidat til europaparlamentsvalget, så stemmer du også på nomineringen af en kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen. Hvilken person der indirekte stemmes på til nomineringen afhænger selvfølgelig af, hvilken politisk gruppe den danske kandidat tilhører.

Hvem har de politiske grupper nomineret?

På nuværende tidspunkt har fem af de politiske grupper udpeget deres kandidater til posten som formand for Europa-Kommissionen. For de grønnes vedkommende er der to kandidater.

	Det Europæiske Folkepartis Gruppe (EPP)	Jean-Claude Juncker
	Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater (S&D)	Martin Schulz
	Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE)	Guy Verhofstadt
	Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (GREENS/EFA)	José Bové
	Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (GREENS/EFA)	Ska Keller
	Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL)	AlexisTsipras

Følg præsidentvalgkampen

Den første tv-transmitterede debat mellem en række af kandidaterne blev afholdt på Maastricht Universitet den 28. april 2014. Du kan gense debatten herunder.

 

Hvilket tilhørsforhold har de danske partier og Folkebevægelsen mod EU?

De danske partier og Folkebevægelsen mod EU er knyttet til følgende politiske grupper i Europa-Parlamentet:

• Socialdemokraterne: Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater (S&D) 
• Radikale Venstre: Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE)
• Det Konservative Folkeparti: Det Europæiske Folkepartis Gruppe (EPP)
• Socialistisk Folkeparti (SF): Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (GREENS/EFA)
• Liberal Alliance: Tager først stilling efter valget
• Folkebevægelsen mod EU: Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL)
• Dansk Folkeparti: Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati (EFD)
• Venstre: Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE).

Politiske grupper efter valget

Opfølgning

Ved valget til Europa-Parlamentet blev EPP-gruppen den største, og Jean-Claude Juncker blev derfor Europa-Parlamentets kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen. På EU-topmødet den 26.-27. juni 2014 valgte EU's stats- og regeringschefer at følge Europa-Parlamentets opfordring og nominerede Jean-Claude Juncker til posten som formand for Kommissionen. Det var dog ikke helt uden dramatik, idet Storbritanniens premierminister, David Cameron, insisterede på en afstemning om Juncker, hvor kun Ungarn valgte at stemme imod Juncker sammen med Storbritannien.

Europa-Parlamentet valgte ved en hemmelig afstemning den 15. juli 2014 Jean-Claude Juncker til formand for Kommissionen med stemmerne 422 for, 250 imod, 47 blanke og 10 ugyldige.