Spørgsmål & Svar

 Her er listen over de 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet i forrige periode 2009-2014

	Navn	Parti / Bevægelse	Politisk grupper i Europa-Parlamentet
	Claus Larsen-Jensen	Socialdemokraterne	Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D)
	Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) Delegationen for Forbindelserne til Iran (D-IR) Stedfortræder: Økonomi- og Valutaudvalget (ECON) Delegation til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU (DACP)
	Christel Schaldemose	Socialdemokraterne	Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D)
	Medlem, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) Medlem, Delegationen for Forbindelserne med Japan (D-JP)  Stedfortræder: Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI) Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) Delegationen for Forbindelserne med De Forenede Stater (D-US)
	Britta Thomsen	Socialdemokraterne	Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D)
	Medlem, Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) Medlem, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM) Medlem, Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mercosur (DMER)  Stedfortræder: Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar (SEDE) Delegationen til De Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Kasakhstan, EU-Kirgisistan og EU-Usbekistan og for Forbindelserne med Tadsjikistan, Turkmenistan og Mongoliet (DCAS)
	Ole Christensen	Socialdemokraterne	Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D)
	Gruppekoordinator, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL)  Medlem, Delegationen til Den Blandede Parlamentariske Forsamling (AVS-EU) (DACP)  Stedfortræder: Fiskeriudvalget (PECH) Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet (D-TR)
	Bendt Bendtsen	Det Konservative Folkeparti	Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater (PPE-DE)
	Medlem, Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) Medlem, Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien (DSAS)  Stedfortræder: Budgetudvalget (BUDG) Delegationen for Forbindelserne med Australien og New Zealand (DANZ) Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen (DMED)
	Margrete Auken	Socialistisk Folkeparti	Gruppen De Grønne / Den Europæiske Fri Alliance (VERT/ALE)
	Næstformand, Delegationen for Forbindelserne med Det Palæstinensiske Lovgivende Råd (DPLC) Medlem, Udvalget for Andragender (PETI)  Stedfortræder: Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI) Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen (DMED)
	Emilie Turunen	Socialdemokraterne	Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D)
	Medlem, Udvalget om Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) Medlem, Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydøstasien og Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) (DASE)  Stedfortræder: Økonomi- og Valutaudvalget (ECON)
	Rina Ronja Kari	Folkebevægelsen mod EU	Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe / Nordiske Grønne Venstre (GUE/NGL)
	Medlem, Budgetkontroludvalget (CONT) Medlem, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (AFCO) Stedfortræder: Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) Delegationen for Forbindelserne med Schweiz og Norge, til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Island og til Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg (DEEA)  Delegationen for Forbindelserne med De Forenede Stater (D-US)
	Morten Messerschmidt	Dansk Folkeparti	Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati (EFD)
	Næstformand, Udvalget for Konstitutionelle Anliggender (AFCO) Medlem, Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet (D-TR) Medlem, Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen (DMED) Stedfortræder: Retsudvalget  (JURI) Delegationen for Forbindelserne med Schweiz og Norge, til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Island og til Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg (DEEA) Delegationen for Forbindelserne med Israel (D-IL)
	Anna Rosbach Andersen	Løsgænger	De Europæiske Konservative og Reformister (EKR)
	Næstformand, Delegationen for Forbindelserne med Den Koreanske Halvø (DKOR) Medlem, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI)  Stedfortræder: Transport- og Turismeudvalget (TRAN) Fiskeriudvalget (PECH) Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydøstasien og Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) (DASE)
	Jens Rohde	Venstre	Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE)
	Næstformand, Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) Medlem, Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mercosur (DMER) Medlem, Delegationen til Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (DLAT) Stedfortræder: Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexico (D-MX)
	Morten Løkkegaard	Venstre	Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE)
	Næstformand, Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT) Medlem, Delegationen for Forbindelserne med Sydafrika (D-ZA) Stedfortræder: Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). Delegationen for Forbindelserne med De Forenede Stater (D-US)
	Anne E. Jensen	Venstre	Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE)
	Gruppekoordinator, Budgetudvalget (BUDG) Medlem, Delegationen til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU (DACP) Stedfortræder: Økonomi- og Valutaudvalget (ECON) Delegationen til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland (D-RU)

Et parlamentsmedlem tjener i 2014 en årlig grundløn på 718.457 kr. før skat (96.246 euro). Medlemmerne betaler skat af lønnen til EU på knap 20 pct. Europaparlamentsmedlemmer, som bor i Danmark, skal også betale dansk skat, så den samlede skat kommer til at svare til den, alle andre danskere betaler.

Ud over det faste vederlag modtager parlamentsmedlemmerne en række skattefri godtgørelser, som skal gøre det muligt at varetage hvervet som parlamentariker. Det drejer sig om:

• Godtgørelse af kontorudgifter (blyantspenge) på ca. 32.000 kr. om måneden til dækning af udgifter til lokaleleje, telefon, telefax, kopimaskine, computere og vedligeholdelse af kontorudstyret samt til rejser i eget land.
• Sekretariatsgodtgørelse på op til ca. 158.000 kr. om måneden til ansættelse af medarbejdere.
• Rejsegodtgørelse, der svarer til prisen på en økonomiflybillet fra den nærmeste internationale lufthavn til lufthavnen i Bruxelles eller Strasbourg.
• Dagpenge på 2.270 kr. pr. mødedag i EU til dækning af udgifter til hotel og måltider samt diverse øvrige udgifter i forbindelse med opholdet.
• Derudover har medlemmerne adgang til diverse sociale rettigheder som fx overgangsgodtgørelse, forskellige typer forsikringer og pensioner.

Håndbog for medlemmer

I håndbogen kan du finde alle de praktiske informationer som medlemmer af Europa-Parlamentet præsenters for i form af den såkaldte håndbog for medlemmer.

I håndbogen kan der findes svar på en lang række spørgsmål om bl.a. medlemmernes vederlag og tilskud samt Europa-Parlamentets arbejdsgange samt måde at fungere på.

Baseret på alderssammensætningen og befolkningernes størrelser i de 28 medlemslande den 1. januar 2013 kan ca. 412 mio. personer stemme til valget til Europa-Parlamentet på EU-plan, mens ca. 4,1 mio. kan stemme i Danmark.

Klik på medlemslandet og du vil få adgang til de enkelte landes frister for opstilling af kandidater, hvem der kan stemme og særlige nationale forhold i øvrigt. 

Der har været 766 medlemmer af Europa-Parlamentet, siden Kroatien tiltrådte som det 28 medlemsland i juli 2013, men ved valget i maj 2014 vil antallet blive reduceret til 751, som det er fastsat i Lissabon-traktaten. I Danmark skal der vælges 13 medlemmer.

Efter Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009, er det maksimale antal medlemmer ifølge traktaten sat til 750 plus formanden. Antallet af pladser til hvert medlemsland bliver fordelt efter princippet om degressiv proportionalitet. I traktaten om Den Europæiske Union formuleres det således: "Europa-Parlamentet består af repræsentanter for Unionens borgere. Antallet af medlemmer må ikke overstige 750 plus formanden. Borgerne repræsenteres degressivt proportionalt med en mindstetærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat. Ingen medlemsstat tildeles mere end 96 pladser" (Artikel 14 TEU).

Det Europæiske Råd foreslår en kandidat til posten som Kommissionens formand. Kandidaten skal derefter vælges af Europa-Parlamentet med absolut flertal. Det bestemmes i EU-traktatens artikel 17, stk. 7.

Med Lissabontraktaten i 2009 blev der indført en bestemmelse, hvorefter Det Europæiske Råd skal foreslå en kandidat til formandsposten ”under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet”. Bestemmelsen blev indført for at styrke den demokratiske legitimitet bag valget af kommissionsformanden.

Forud for europaparlamentsvalget i maj 2014 er der dog opstået uenighed mellem EU-institutionerne om, hvordan den nye bestemmelse skal forstås.

Europa-Parlamentet læser bestemmelsen sådan, at Kommissionens formand skal vælges blandt de nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet. I den anledning foreslog Parlamentet i efteråret 2013, at alle de europæiske politiske partier hver især skulle udpege den kandidat, de ønskede at se som formand.

Kommissionen har foreslået en lignende løsning. Kommissionen opfordrede nemlig i marts 2013 de europæiske politiske partier til hver især at stille med en kandidat til posten som formand for Kommissionen. Kommissionens forslag bundede i et ønske om at hæve valgdeltagelsen ved valget til Europa-Parlamentet.

Heroverfor står flere af EU-landenes regeringer, som ønsker at holde fast i deres ret til selv at pege på den kandidat, de anser for bedst egnet til jobbet som kommissionsformand.

Det er p.t. uafklaret, hvordan udpegningen af kandidater til posten som kommissionsformand i 2014 kommer til at forløbe.

Selv om de fleste nok umiddelbart forbinder Europa-Parlamentet med Bruxelles, er det faktisk den franske by Strasbourg, der er Parlamentets officielle hjemsted. Herudover har en del af Parlamentets administration hjemsted i Luxembourg. Parlamentet fordeler dermed sit arbejde over ikke mindre end tre byer.

Da Strasbourg er Parlamentets officielle hjemsted, skal de 12 månedlige plenarmøder af en uges varighed afholdes her, ligesom møderne om EU’s budget også skal afholdes i Strasbourg. Plenarmøder ud over disse afholdes i Bruxelles, hvor også Parlamentets udvalgsmøder og gruppemøder finder sted.

Det koster mange penge og er besværligt for medlemmerne at flytte mellem Strasbourg og Bruxelles hver måned. Det er imidlertid ikke så nemt lige at ændre denne beslutning. Ifølge EUF-traktaten skal hjemstedet for EU’s institutioner vedtages ved overenskomst mellem EU’s medlemslande, og beslutningen om Parlamentets hjemsted er nu fastlagt i en protokol, der blev vedtaget i tilknytning til Amsterdam-traktaten. Der skal altså en traktatændring til for at ændre på Parlamentets månedlige flytninger.

Spørgsmålet om placeringen af EU’s institutioner er et følsomt politisk emne, hvilket skyldes den prestige og ikke mindst de økonomiske interesser, som er forbundet med at have en EU-institution placeret i et land.

Hvad koster det?

Europa-Parlamentet anslår selv, at det koster ca. 103 millioner euro (ca. 767 mio. kr.) ekstra om året i forhold til kun at mødes i Bruxelles. Tidligere skøn fra andre kilder har anslået beløbet til omkring 200 millioner euro.

Nej, der afholdes ikke valg til Europa-Parlamentet på Færøerne og i Grønland. Personer på Færøerne og i Grønland med valgret kan afgive sin brevstemme de sidste 3 måneder før valgdagen - det er de samme regler, der gælder som for personer med valgret i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område.

Du kan i princippet brevstemme flere gange. Det er i givet fald din sidst afgivne brevstemme, der vil blive talt med ved opgørelsen af valgresultatet.

Du kan brevstemme fra den 25. februar til og med den næstsidste hverdag før valget, dvs. fredag den 23. maj.

Du kan brevstemme fra den 25. februar til og med den næstsidste hverdag før valget, dvs. fredag den 23. maj.

Der kan brevstemmes til Europa-Parlamentsvalget på samme måde som ved folketingsvalg.

I Danmark

I Danmark kan du brevstemme

• på borgerservicecentre i alle landets kommuner, uanset hvilken kommune, du selv bor i, eller andre steder, hvor kommunerne tilbyder brevstemmeafgivning for alle vælgere, f.eks. biblioteker, uddannelsessteder eller lignende. Du kan få nærmere oplysning om, hvor du kan brevstemme, ved at henvende dig til den pågældende kommune.
• på sygehuse, hvis du er indlagt,
• på plejehjem, ældreboliger, almene plejeboliger, kvindekrisecentre og andre boliger og boformer efter loven om social service og boliglovgivningen, hvis du er beboer,
• i fængsler og arresthuse, hvis du er indsat,
• i dit eget hjem efter ansøgning, hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen,
• på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde.

I udlandet

I udlandet kan du brevstemme på ambassader og konsulater.

Der er ikke regler om sidste frist for at brevstemme i udlandet, men brevstemmerne skal imidlertid være afgivet i så god tid før valgdagen, at de kan være sendt hjem og modtaget i kommunen inden afstemningen begynder kl. 9.00 søndag den 25. maj 2014.

Du kan finde en oversigt over ambassader og konsulater i udlandet på Udenrigsministeriets internetside på linket herunder:

• Ambassader og konsulater i udlandet

Valgkort

Har du stemmeret til valget, modtager du senest den 20. maj 2014 et valgkort fra den kommune, som du bor i.

Har du glemt dit valgkort, kan du godt stemme alligevel, men du vil blive bedt om at gøre rede for din identitet ved f.eks. at oplyse navn, adresse og fødselsdato. Er der tvivl om vælgerens identitet, vil vælgeren blive bedt om at fremvise legitimation ved valgbordet.

Stemmesedlerne

Stemmesedlen er ens for hele landet. Kandidaterne er anført i to kolonner i den rækkefølge, som partiet har bestemt. Du kan vælge enten at stemme på et parti eller at stemme på en af kandidaterne, som står på stemmesedlen. Hvis du stemmer på en person, er det samtidig en stemme for det parti, som den person stiller op for.

Hvert land udgør én valgkreds

Ved europaparlamentsvalget udgør hvert af de 28 EU-lande én valgkreds. 

Det betyder, at hele Danmark er ét stort valgområde, og at uanset hvor man boede i Danmark, er det de samme kandidater, man kan stemme på. På den måde er europaparlamentsvalget forskelligt fra folketingsvalg, hvor Danmark er opdelt i en række forskellige valgområder med forskellige lokale kandidater. 

De 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet bliver dog valgt ved forholdstalsvalg som ved et folketingsvalg. Selve afstemningen og optællingen af stemmer afvikles også på samme måde som ved et folketingsvalg.

I udgangspunktet har enhver, der har ret til at stemme til valget, også ret til at stille op til Europa-Parlamentet. Det er dog ikke muligt at stille op som løsgænger. For at stille op skal man være opstillet på en kandidatliste for et parti eller danne sit eget parti.

Partier eller politiske bevægelser har automatisk ret til at genopstille kandidater, hvis de seks uger inden valget har medlemmer enten i Folketinget eller Europa-Parlamentet. 

Nye partier eller bevægelser, som ønsker at stille op, skal senest otte uger inden valget have indsamlet underskrifter fra et antal personer, der svarer til 2 pct. af de vælgere, som stemte ved seneste folketingsvalg. Det betød, at man for at stille op med et nyt parti ved valget i 2014 skal have underskrifter fra 70.907 personer.

Følgende partier og bevægelser er pr. 28. marts 2014 opstillingsberettigede til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014:

A. Socialdemokratiet
B. Radikale Venstre
C. Det Konservative Folkeparti
F. SF – Socialistisk Folkeparti
I. Liberal Alliance
N. Folkebevægelsen mod EU
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre, Danmarks Liberale Parti

Enhedslisten – De Rød-Grønne, som er opstillingsberettiget, opstiller ikke en selvstændig kandidatliste til Europa-Parlamentsvalget. Der kan derfor ikke stemmes på dette parti.

Den danske valgdeltagelse ved valget i 2009 var på 59,54 procent, hvor EU-gennemsnittet endte på 43,1 procent. Det hører med til historien, at der i Danmark samtidig blev afholdt folkeafstemning om Tronfølgeloven.
I tabellen nedenfor kan du se valgdeltagelsen i de enkelte medlemslande. 

I tabellen nedenunder kan du se den tidligere mandatfordeling, fordelingen i valgperioden 2009-2014 samt fordelingen under Lissabon-traktaten af Europa-Parlamentets medlemmer i. 

Det er i dag ikke muligt for et medlem af Europa-Parlamentet samtidig at være medlem af et nationalt parlament.

I perioden 1958-1979 bestod Europa-Parlamentet ellers alene af udpegede medlemmer fra EU-landenes nationale parlamenter. Selv efter 1979, hvor man indførte direkte valg til Europa-Parlamentet, var det ikke ualmindeligt, at europaparlamentsmedlemmer samtidig havde sæde i et nationalt parlament. Men Europa-Parlamentets opgaver udviklede sig efterhånden og fik et sådant omfang, at det i praksis blev uoverkommeligt at udøve et dobbeltmandat.

Med virkning fra europaparlamentsvalget i 2004 blev reglerne derfor ændret, så det ikke længere er tilladt, at medlemmer af Europa-Parlamentet samtidig er medlemmer af et nationalt parlament.

Europaparlamentsmedlemmerne må heller ikke sidde i en national eller regional regering eller være medlem af de øvrige EU-institutioner, f.eks. Kommissionen.

Derimod må de gerne være medlem af en dansk kommunalbestyrelse.

I 2013 var de budgetterede udgifter for Europa-Parlamentet under ét på 1,75 mia. euro, hvilket svarer til ca. 13 mia. kroner.

Af de 1,75 mia. euro gik:

• 0,925 mia. euro til personer der er knyttet til Europa-Parlamentet
• 0,358 mia. euro gik til bygninger og inventar mv.
• 0,166 mia. euro gik til Europa-Parlamentets udførelse af generelle opgaver
• 0,279 mia. euro gik til Europa-Parlamentets udførelse af særlige opgave og endelig gik
• 0,229 mia. euro til ”andre udgifter”.

Se en detaljeret opgørelse over Europa-Parlamentet budgetterede indtægter og udgifter.

Det fremgår af "Lov nr. 379 af 2. maj 2011: Lov om ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje", at:

"I perioden fra den fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage efter valgdagen må der i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag, ophænges valgplakater på offentlige veje".

Det betyder i forhold til valget til Europa-Parlamentet den 25. maj 2014, at fra lørdag den 3. maj 2014 må der opsættes valgplakater.

Ophængning

Valgplakater må ophænges på master til vejbelysningen, vejtræer, hegn, master til brug for elforsyning samt indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater.

Valgplakater må ikke ophænges

• på motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg
• i midterrabatter på veje, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t.
• i midterrabatter på strækninger, hvor hastigheden midlertidigt er nedsat til 60 km/t. eller derunder
• på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr
• på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lign.
• nærmere end 0,5 m fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten
• lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten
• højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten eller
• på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed.

Valgplakater skal i øvrigt være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, der har iværksat valgplakatophængningen.

Ja, der er faktisk hele syv af de 28 medlemmer af den nuværende Europa-Kommission, som stiller op til valget til Europa-Parlamentet.

Det drejer sig om:

• Næstformand Viviane Reding, der er kommissær for Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab
• Næstformand Antonio Tajani, der er kommissær for Erhvervsliv og iværksætteri
• Næstformand Maroš Sefcovic, der er kommissær for Interinstitutionelle forbindelser og administration
• Næstformand Olli Rehn, der er kommissær for Økonomiske og monetære anliggender og euroen
• Kommissær Janusz Lewandowski, der er kommissær for Finansiel programmering og budget
• Kommissær Neven Mimica, der er kommissær for Forbrugerpolitik
• Kommissær Karel De Gucht, der er kommissær for Handel.

De første seks kommissærer har fået orlov fra den 19. april til den 25. maj til at føre valgkamp, Olli Rehn allerede fra den 7. april. Kommissærerne vender alle tilbage den 26. maj efter valget, men modtager ikke løn mens de har orlov. Hvis de bliver valgt, skal de dog nedlægge deres hverv som kommissær ved udgangen af juni.

Den sidste kommissær, Karel De Gucht, vil ikke føre aktiv valgkamp og kan derfor forstsætte på kommissærposten i hele perioden.

Ved valget til Europa-Parlamentet kan du stemme på én af alle de 100 opstillede kandidater. Danmark fungerer ved valg til Europa-Parlamentet som en stor valgkreds.

Du kan se samtlige 100 kandidater her

Der skulle være ca. 140.000 borgere fra andre EU-lande med fast bopæl i Danmark, der dermed vil have mulighed for at stemme til europaparlamentsvalget den 25. maj i Danmark.

Det forudsætter dog, at de er over 18 år og optaget på en særlig valgliste.

Ved det seneste valg til Europa-Parlamentet i juni 2009 var der dog kun optaget 16.800 borgere fra andre EU-lande på valglisten ud af de ca. 97.000 EU-borgere med bopæl i Danmark i 2009.

Blandt de 100 danske kandidater til valget til Europa-Parlamentet er de 37 kvinder svarende til 37 procent.

Radikale Venstre har den højeste andel af kvindelige kandidater med 57 procent, mens Venstre har den laveste andel med ca. 19 procent.

Se alle kandidaterne her

Se mere statistik om kandidaterne på linket nedenfor.

Ja i 15 af EU's 28 medlemslande er der en spærregrænse ved valget til Europa-Parlamentet på mellem 3 og 5 procent?

Medlemslandene har mulighed for at indføre en spærregrænse på op til 5 procent af de afgivne stemmer. I Danmark er der ingen spærregrænse, men bl.a. vores naboland Sverige har en spærregrænse på 4 procent.

Europa-Parlamentet selv opfordrer medlemslandene til at indføre spærregrænser, så man sikrer, at Parlamentet kan fungere på en tilfredsstillende måde.

For medlemslande med få pladser i Europa-Parlamentet kræver det ofte mere end 5 procent af stemmerne at få et mandat, hvilket gør spærregrænser overflødige.

Efter fristen for anmeldelse udløb den 27. april 2014 var der indmeldt to valgforbund:

• Socialdemokraterne (A), Radikale Venstre (B) og Socialistisk Folkeparti (F)
• Det Konservative Folkeparti (C) og Venstre (V).

Du kan læse mere nedenfor.

Det vurderes af Danmarks Statistik, at 342.337 danske statsborgere kan stemme ved valget til Europa-Parlamentet den 25. maj 2014 for første gang.

Det svarer til ca. 8,3 procent af det samlede antal stemmeberettigede på ca. 4,1 millioner. 

Find flere informationer hos Danmarks Statistik på linket herunder:

Hvis du er stemmeberettiget, kan du stadig stemme - selv uden et valgkort. Det kræver dog, at du ved, hvor du skal stemme (valgstedet står jo på valgkortet) samt medbringer gyldig legitimation i form f.eks. det gule sygesikringskort, pas, studiekort, kørekort eller lignende.

Hvis du ikke ved, hvor du skal stemme, så kan du kontakte din kommune og få oplyst dit valgsted.

Ved de to sidste valg til Europa-Parlamentet i 2004 og 2009 var det også en søndag, men tidligere plejede valget at ligge på en torsdag, hvilket har været tilfældet siden det første direkte valg til Europa-Parlamentet i 1979.

Tidligere afstemninger:

• Torsdag den 7. juni 1979
• Torsdag den 14. juni 1984
• Torsdag den 15. juni 1989
• Torsdag den 9. juni 1994
• Torsdag den 10. juni 1999
• Søndag den 13. juni 2004
• Søndag den 7. juni 2009.

Pr. 1. januar 2014 var der i alt 130.631 borgere fra andre EU-lande i Danmark, der opfylder kriterierne for at kunne stemme ved valget til Europa-Parlamentet. Det kræver dog registrering på valglisten i Danmark for at kunne stemme, hvor 15.940 af de 130.631 har ladet sig registrere.

Læs mere i pressemeddelelsen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet